Har jeg en fjernbetjening oppe i Dinos behind?

Bestemmer jeg for meget? Blander jeg mig for meget? Det er virkelig en øvelse ikke at gøre dette, efter jeg er blevet mor. Jeg synes jo, jeg kender Victorias tegn ud og ind, og føler jeg kan mærke, hvad der er godt at gøre på bestemte tidspunkter, men jeg ved godt, jeg nogen gange måske blander mig lidt for meget.. Så er det nemlig Dino siger “skat har du en fjernbetjening oppe i min røv?” ØØØHHH… nej skat, men hun vil ikke have mere at spise, hun er træt…

Kender I det? Jeg burde bare slippe kontrollen, og tænke Far har styr på det, men det kan jeg ikke helt, det er virkelig en øvelse for mig. Jeg kan godt mærke, at jo større Victoria bliver og min kærlighed til hende vokser og vokser, kan jeg slet ikke holde ud, at hun ikke bliver mødt i sine behov. Jeg ved godt, hun kommer til at slå sig, blive ked af det og livet går man ikke igennem uden nogle bump på vejen, men jeg står lige bag hende til at gribe hende. Men jeg skal også lære at stole på at andre kan passe på hende, og det faktisk er ok, for jeg kan ikke være der hele tiden ❤️.

image

Dagens outfit…Lige et billedet af mit lækre Buch Copenhagen sæt tøj købt igår…

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM

Lovejuliane

   

Det gør ondt

Livet er så vildt lige for tiden, jeg har det rigtig godt psykisk. Jeg har verdens dejligste datter, og den skønneste mand, jeg føler mig virkelig heldig og taknemmelig. De to fylder min hverdag med kærlighed, grin og masser af hygge..

Men som I måske har lagt mærke til, kommer der ikke helt så mange blog indlæg som jeg plejer.. Ellers som der gjorde engang.. Jeg har stadig rigtig meget hovedpine og den tid jeg plejer at bruge på bloggen bliver brugt på Victoria. Når hun så kommer i seng er jeg helt flad for energi og mit hoved gør ondt 😔.. Jeg ber stadig til at det bliver bedre en dag, men lige pt. er der ingen bedre desværre..

Kæmpe knus til jer kære læsere fordi I hænger i og stadig følger med ❤️.

image

 

 

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM

Lovejuliane

Jeg er dybt taknemmelig

Hold nu op en skøn torsdag… Vi er ved at være godt på plads i vores nye hjem, der mangler lige lidt rundt omkring, men vi når hele tiden lidt.. Idag har Dino haft fri og det var meningen vi skulle give den gas herhjemme, men vi ændrede lidt i planerne.. Langt om længe kom vi ned og træne, så fedt at komme igang igen.. Men hold op hvor kunne jeg ikke holde til det jeg plejer, men nu er jeg igang og i næste uge skal jeg have lavet et program..

Efter træning fik vi ordnet lidt praktiske ting købt ind, sat hylder op til sko og ryddet lidt op. Så hentede vi Victoria sammen, det synes hun var super hyggeligt❤️. Derefter gik vi en tur ned i Holbæk by, for at købe noget nyt tøj til mig, jeg trænger så meget nu hvor jeg ikke er gravid mere. Men men men kender I det… Jeg ville meget hellere forkæle Vivtoria Hihi 😉 så hun fik lidt nyt legetøj og vi hyggede lidt i br..

image

 

Derefter blev det til et par nye bukser og en T-shirt til mig, jeg må vist ud og shoppe en dag alene.. Turen sluttede af med at købe sund mad med hjem. Nu er Victoria puttet og vi slapper af på sofaen❤️.. Jeg er fyldt op med lykke følelse og er så taknemmelig.. I love my life min datter og mand..

Har du haft en god torsdag? 😉

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM

Lovejuliane

   

Nu må jeg vist hellere tage mig lidt sammen

Idag startede jeg et slanke forløb hos skønne Sundhedscoach Helle K. Jeg synes jo egentlig, jeg har gjort det ret godt, siden jeg er blevet mor, har jeg smidt 30 kg., men nu er det som om, det er gået lidt i stå, og jeg kan mærke, at jeg mangler det sidste spark for at nå i mål. Men for mig er det rigtig vigtigt, at finde en der kan guide mig og komme med gode råd, men hvor det ikke bliver et ALT for stort projekt. Det skal passe ind i min hverdag, og der skal ikke ændres alt for meget på det jeg spiser, for så holder det slet ikke for mig.

Jeg havde min første aftale med Helle idag, og det var lige mig! Hold kæft en skøn energi og fed måde at hjælpe mig igang. Jeg blev målt, vejet og der blev taget billeder af mig i undertøj (dem er jeg ikke lige klar til at smide op på bloggen, men hvem ved, hvis der sker store forandringer, får I dem selvfølgelig at se). Helle lavede en kostplan til mig, som jeg allerede er startet op på nu, jeg tog direkte ned og købte de ting ind jeg manglede, og så er det bare om at komme igang. Jeg er lidt spændt på hvor hurtigt vægten går ned af, men min plan er også at starte min træning op igen imorgen! Min mave har ændret sig en del efter jeg har været gravid, så nu vil jeg igang med at stramme op og får rørt min krop.

Lige nu er jeg ret meget oppe og køre over dette nye forløb, og jeg kan varmt anbefale jer at følge Sundhedscoach Helle K’s side på facebook, hun ligger nogle fede ting op derinde, og måske bliver du inspireret til også at komme igang!

Jeg skal nok holde jer opdateret på, hvordan det går med mig.. Men der er både plads til coccio one, red bull zero og isis lækre produkter i min madplan, så kan det ikke gå helt galt 🙂

Er du med mig, skal vi bakke hinanden op i et vægttab?

image

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM

Lovejuliane

Lækre detaljer

Som jeg har skrevet lidt om før, er jeg i fuld sving med at indrette Victorias værelse Her må der ikke leges Det er jo de lækre detaljer, der gør forskellen, og derfor er jeg hele tiden på jagt efter lige de ting, der sætter prikken over i’et. Jeg er blevet fuldstændig vild med online butikken elefandus.dk, her har jeg fundet det lækreste tæppe, de fineste træklodser og en mega fed pose/kurv til legetøj. Posen til legetøj er helt genial det tager ca. 2 minutter at rydde op fordi den er så praktisk og stor, og samtiddig rigtig fin at kigge på.. Hvad synes I om det? Der vil løbende komme flere billeder 🙂

julianeharkjaer.dk

julianeharkjaer.dk

Du kan købe tingene her: elefandus.dk

Tæppe

Klodser

Pose/kurv

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM

Lovejuliane

Jeg vil ikke være mor, men jeg kan ikke komme væk

Igår faldt jeg over denne artikel på nettet Mor fortryder sine tvillingdrenge: Skulle jeg have fået en abort?, det satte virkelig nogle tanker igang hos mig, da jeg sad og læste nogle af kommentarerne. Folk er SÅ latterligt grove, de sviner hende til, men heldigvis var der også nogle, som virkelig synes hun er sej, fordi hun står frem og fortæller hvordan hun har det.

Vi kender stort set alle sammen udtrykket Man fortryder aldrig de børn man fik – kun dem man ikke fik… Jeg er slet ikke enig. Vi er allesammen forskellige, og andre kvinder kan ikke sætte sig ind i lige præcis din situation, så du må ALDRIG føle det er forkert, at fortryde dit barn, for det betyder IKKE, at du ikke elsker dit barn! Det er en MEGET vigtig pointe… Problemet set fra min synsvinkel kommer først, hvis du virkelig ikke gider din baby, og det slet ikke bliver bedre de første måneder, en baby har virkelig brug for tryghed og nærhed. Men jeg synes også, vi skal huske, at hvis moderen har det skidt, og ikke rigtig kan rumme den nye mor rolle, så er der i de fleste tilfælde en far, og de kan altså træde meget mere til, hvis vi bare giver dem lov.

Dette giver mig lyst til at fortælle jer min historie, det har jeg ikke gjort før, da det netop som den artikel jeg har linket til giver anledning til folks grimme kommentarer, og det har jeg simpelthen ikke været stærk nok til at kunne rumme, men jeg synes også det er SÅ vigtigt, at der kommer lidt fokus på, at det er helt ok ikke at flyve på den lyserøde sky lige fra den første dag du bliver mor.

Der er ingen tvivl om at jeg havde en hård graviditet, som smerte patient havde jeg ekstra mange scanninger, tjek og opfølgninger på det medicin jeg tog under graviditeten, jeg havde kvalme/opkast i stort set alle 9 måneder, hvilket jeg også fik piller mod. Jeg tog 33 kg. og havde det virkelig skidt i min graviditet, jeg nød det absolut ikke, jeg havde meget svært ved at acceptere, hvad der skete med min krop. Jeg synes det var hyggeligt og vildt når jeg kunne mærke min datter i maven sparke og rykke rundt, høre hjertelyd og se scannings billeder af hende… Men jeg var der ikke helt…

Så kom vi til min termins dato, og jeg blev sat igang, det har jeg skrevet om her Av Av Av & for f.. da… Og da hun så kom til verden Velkommen til verden min lille skatMen jeg følte bare slet ikke, det jeg gerne ville føle, eller som alle snakker om, den kæmpe store kærlighed fra dag et! Det gjorde det endnu sværere for mig, og derfor skrev jeg efter noget tid dette indlæg Hovedpine, angst og hvorfor jeg ikke skriver mere om Victorias fødsel .

Men ved I hvad, jeg synes det var pisse, fucking, mega, overdrevet sindsygt svært at blive mor.. Jeg knækkede fuldstændig på sygehuset, hvis det ikke havde været for Dino, ved jeg ikke hvordan det var gået… Jeg havde det SÅ skidt, jeg kunne ingenting, så Dino passede både mig og Victoria, hvis det ikke var Victoria, der var vågen om natten var det mig. Jeg ville ikke være mor, jeg havde lyst til at løbe væk fra det hele, men det kunne jeg ikke, jeg var fanget hvilket gjorde det endnu mere angstprovokerende! Hvor var hjælpen? Den var der ikke, det var som om de ikke rigtig magtede mig på hospitalet, jeg følte ikke de var på min side desværre. Jeg blev ved med at sige igen og igen og igen.. Jeg skal smerte dækkes og have noget søvn, men de hørte mig ikke..

Nu sidder jeg her 9 måneder efter, og jeg har den dejligste datter ❤️.. Jeg elsker hende ubetinget, men jeg har også dage, hvor jeg bare ikke har lyst til at være mor, men de dage øver jeg mig i at finde det positive, være taknemmelig og tænke det bliver bedre..

Lad os mødre rumme hinanden, og acceptere og støtte hinanden i hvordan vi er mødre. Jeg er sikker på at vi allesammen gør vores bedste, udfra det vi kan❤️… Så lad os lige kramme de mødre en ekstra gang, som måske ikke er kommet nemt fra start…

image

 

 

 

 

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM

Lovejuliane

   

STOP nu med at stresse os!

Vi har allesammen vores små morgen ritualer, og et af mine ynglings ritualer er at se Go´morgen Danmark. Jeg når ikke altid at se nyheder, men synes egentlig også, at jeg bliver fint opdateret af Go´morgen Danmark, og så undgår jeg at se alt det død og ødelæggelse, som jeg nogen gange synes nyhederne er fyldt med. Det er ikke fordi jeg ikke vil forholde mig til de ting, der sker ude i verden, men nogen gange har jeg svært ved at rumme at se sultne børn, dyr der bliver mishandlet eller høre om høje dødstal pga. terror…

Nå tilbage til det som det her indlæg handler om.. Lige pt. køre Go´morgen Danmark et tema om madpakker, de har hver dag en kok inde for at lave og vise lækre madpakker til børn. Men hånden på hjertet jeg synes sgu det er for meget!!! Hvis man som forældre hver dag skal lave en fest madpakke, som jeg kalder det, kan vi begyde at bruge ret lang tid på det.. Hvad er der galt med en traditionel madpakke med lidt lækkert grønt til??? Jeg ved godt de reklamere med, at det ikke tager lang tid at lave, men for en som mig som allerede ikke er god og kreativ i et køkken, er det en kæmpe udfordring.. Netop derfor er jeg SÅ glad for at der er madordning i Victorias dagpleje. Jeg vil hellere betale lidt ekstra om måneden, og vide at min datter får smagt en masse forskelligt, og at der bliver gået op i maden. Jeg synes det er fantastisk med institutioner der har madordning til både vuggestuer og børnehaver, der er ikke mange steder hvor det også er i børnehaverne, men jeg håber virkelig det er noget der kommer mere af, og hvor ville det være fedt hvis man også kunne indføre det i skolerne. Forældre er presset nok i forvejen, deres børn skal gå i det rigtige tøj, have det rigtige legetøj og det fineste værelse, og nu også madpakkerne… Jeg vil da være ked af hvis Victoria, når hun bliver så stor, sidder i skolen og bliver flov over sin madpakke, fordi den ikke ligner et festfyrværkeri hver dag. Det kan mit hjerte ikke bære ❤️…

Hvad er din holdning til madpakkeræset?

image

Du kan også følge mig på snappen på julianeharkjaer…

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM

Lovejuliane

Gæsteblogger Katrine fra bloggen lilletut og mor, jeg var så ulykkelig i hele graviditeten

Dagens gæsteblogger er skønne, smukke og kærlige Katrine som har bloggen lilletutogmor. Katrine har været så fantastisk at lade os komme helt tæt på hendes fødsels depression, hvilken hjælp hun har fået, og hvordan hun har det nu. Tag rigtig god imod Katrine ❤️.

5e4b06e5-6a2c-45c5-ad41-636ccb046ff1

Hvornår fandt du ud af du havde en fødsels depression? 

Min fødselsdepression var måske ikke en helt almindelig fødselsdepression. Men det er nok også sjældent at psykiske ting følger en regelret kurve, omend de for nogen gør det. Faktisk er det først her med hele mit graviditets- og fødsel forløb godt og grundigt bag mig, at jeg kan sætte et overordnet ord på det. Jeg kalder det en fødselsdepression – som bare startede før fødslen !

Jeg var så ulykkelig i hele graviditeten. Jeg græd og græd hver eneste dag, og var to gange til lægen for at snakke om abort. Jeg kunne simpelthen ikke kapere at have det så fysisk dårligt; ikke at kunne holde af nogen – og slet ikke barnet i maven – ikke at kunne arbejde ordentligt og ikke at kunne fungere som menneske i det hele taget. Hver eneste dag fortalt jeg min (daværende) kone, at jeg var ulykkelig og at jeg hadede situationen. Shit, hvor må det også bare have været svært for hende – og man forstår da godt at hun løb, da muligheden bød sig !

Efter de 9 mdr med “før-fødsels-depression” kom selve fødslen og mit indlagte barselsforløb bagefter. Det var i sandhed som brænde på (depressions)-bålet, og alt fra den tid er som i en tåget dis. Jeg husker ikke så mange ting. Og vi havde det sgu svært i vores forhold. Disen var en ulykkelig tåget dis, som stille og roligt kvalte os begge på hver vores måde. Jeg glemte og negliserede mig selv fuldstændigt og min kone endte ud med at være mig (os) utro og glide ud. Jeg kan slet ikke lade være med at tænke på at depressionen formentlig var skyld i at jeg mistede min kone og blev skilt!

Hvilken hjælp har du fået?

Da jeg har haft en ret stor og tung depression før, og faktisk stadig var på anti-depressiver, da jeg blev gravid, var der ekstra fokus på det fra min egen læge af. Han havde bestemt ikke anbefalet mig at blive gravid stadig på pillerne, men vi (konen og jeg) troede ikke på at insemineringen ville gå så nemt og at jeg ville blive gravid med det samme. Det kom vitterligt som et chok i første hug! Jeg blev pga mit medicin forbrug tilknyttet en jordemoder, der tog sig af “gravide med særligt behov”. Jeg grinede i starten meget af det, men hun var min redning. Helt enkelt! Jeg fik som “særlig udsat gravid” jordemoder konsultationer efter behov! Så hvor andre normale gravide stort set aldrig ser deres jordemoder – og hvert fald ikke nødvendigvis den samme af slagsen – så så jeg min Camilla hver uge. Hold nu op hvor har jeg grædt meget hos hende! Fortalt hvor lidt jeg orkede at være til, og hvor lidt jeg orkede at være gravid med et barn, der gjorde mig syg! For syg til at passe mit arbejde, som bare var det vigtigste i Verden for mig!! Camilla slog i bordet! På en kærlig og nærværende måde. Hun fik mine øjne op for at arbejdet ikke var alt, at jeg ren faktisk gerne skulle overleve dette – på en god måde. Jeg blev tilknyttet Psykiatrisk Center Ballerup ret hurtigt, da jeg endte med at ligge derhjemme i et kæmpe sort hul og bare græde (og kaste op). Jeg fik en psykiater, som vejledte mig i forhold til ny medicin (jeg havde stoppet med den anden, citalopram, med det samme jeg opdagede graviditeten – dumt og uden nedtrapning!). Jeg var forskellige præparater igennem, som gerne skulle være ok for min kommende amning. Men jeg reagerede ikke godt på medicinen, og endte med at blive en noget mere udadreagerende udgave af mig selv. Udover psykiateren, min jordemoder og min egen læge skulle jeg også begynde at gå til samtale-terapi hos en sygeplejerske på Psyk.Ballerup. Egentlig et godt initiativ men jeg magtede det ikke rigtigt. Jeg magtede faktisk ikke rigtigt noget af det, og fik afsluttet mit forløb derude (hos psykiateren og sygeplejersken) på en løgn! Jeg kunne regne ud, hvad de gerne ville høre og det fortalte jeg dem så og valgte at stoppe. Da min datter blev født og min sundhedsplejerske kom til, kunne hun godt fornemme noget, men – igen – jeg magtede det ikke, og fortalte at alt var ok!

Hvordan har omverdenen reageret på det?

Egentlig ved jeg det ikke! Jeg kan ikke huske tingene nøjagtigt fra dengang, og jeg var ikke mig selv. Jeg kunne ikke gribe ud efter nogen af mine veninder, min familie eller den hjælp jeg fik kastet i hovedet. Jeg troede at “sådan var det bare”. Amningen gik ikke, da hospitalet glemte at minde mig om det efter min lange, bedøvede fødsel og alt var bare sort for mig. Min daværende kone må have kæmpet en kamp.

Hvornår begyndte du at få det bedre?

Jeg fik det bedre, da jeg kom på medicin midt i graviditeten (sommeren 2012). Men jeg fik det aldrig godt. Jeg var ikke mig selv på den medicin – og har faktisk ikke været det siden! Det er virkelig først, da jeg trappede LANGSOMT ud af medicinen her i januar/februar/marts ’16 at jeg langsomt er blevet “mig selv” igen. En kærligere, roligere person, der har mere overskud til mig selv – og derved også andre. Depressionen krævede store ofre for mig. Min daværende kone OG min efterfølgende dejlige kæreste. For ikke at nævne de første mange mdr med min spæde datter. Hold nu kæft hvor har jeg grædt meget! Og skubbet mange mennesker fra mig ved ikke at være mig selv.

Hvad er dit bedste råd til mødre i samme situation?

FÅ HJÆLP! Og bibehold den hjælp så længe det overhovedet er muligt! I snyder virkelig kun jer selv – og jeres familie – ved at opgive det. Det er svært, og det er pisse hårdt, men det er det hele værd! Og snak om det. Sæt ord på.

Jeg startede min blog op, da jeg havde det skidt. Det hjalp mig at skrive om det. Sætte ord på og få lettet hjertet. Jeg troede først at det var min datter, der havde “ødelagt” mit liv – men det var altså depressionen!

b9d06e3a-7dae-4af6-b281-c645c974aa9f

Tusind tak til Katrine for at være så åben og ærlig og for at være dagens gæsteblogger 🙂

Hvis du har lyst til at følge Katrine, finder du hende her:

Facebook: Lilletutogmor.dk

Instagram: lilletutogmor

Bloggen: lilletutogmor.dk

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM

Lovejuliane

   

Hvad laver I i de timer?

Nu er hverdagen gået igang igen, manden er på arbejde, og Victoria er i dagpleje. Jeg nyder roen, og det er dejligt at få ordnet flere praktiske ting og få lidt tid til at bare være mig❤️…

Men jeg har et spørgsmål som jeg håber I kan hjælpe mig med..

Når jeg henter Victoria fra dagpleje ca kl. 15, har hun som regel sovet 3 timer i løbet af dagen. Hun er super glad, når jeg kommer og henter hende og den første times tid, men så bliver hun lidt træt og pylret. Jeg har prøvet at lægge mig med hende, men hun vil ikke sove. Jeg synes, det er lidt svært hvad de timer indtil hun skal i seng skal gå med.. Jeg vil jo gerne være i nærheden af hende, og stod det til mig puttede og nussede vi❤️.. Hvad laver I med jeres børn/babyer når de er hentet, og hvor mange timer er de afsted om dagen?

Victoria Izabela blev 9 måneder Idag ❤️❤️❤️ Der er sket så meget på de 9 måneder… Mor er stolt 😉

image

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM

Lovejuliane

Velkommen til virkeligheden

Det er blevet mandag d. 1 august, ferien er slut og hverdagen står for døren. Dino er på arbejde og Victoria er i dagpleje, og jeg føler allerede, at jeg nærmest har nået mere på bloggen på de 3 timer, de har været væk end i hele ferien. Jeg har tid til at fordybe mig, tænker over hvad jeg har lyst til at dele med jer, og hvad jeg lige skal have opdateret på bloggen. Fedt!!! Ja jeg føler lidt jeg er vågnet op til virkeligheden igen…

Jeg elsker at have dem begge to hjemme, og det har været en super hyggelig ferie, hvor der er sket sindsyg meget med Victoria. Men jeg tror det stresser lidt, at vi ikke er helt på plads i lejligheden, så kan det godt være lidt svært bare at sige pyt, det når jeg en anden dag, for vi nåede ikke at blive færdige, men det hjælper selvfølgelig heller ikke på det, når Dino tror vi er færdige, og jeg så starter forfra, det har jeg skrevet om her: Her må ikke leges.

Hvad er min situation nu.. for at være helt ærlig ved jeg det ikke.. Jeg er stadig på afklarings forløb hos kommunen, men har lige fået brev om at jeg har fået ny sagabehandler, og nu hedder forløbet noget andet.. Helt ærligt jeg er lidt forvirret! Men jeg har en god mavefornemmelse og håber på det bedste! Så indtil videre prøver jeg stadig at passe på mig selv, og gør alt hvad jeg kan magte for at min hovedpine ikke bliver værre… Er der andre der er på afklarings forløb, eller er kommet igennem som ved hvad der skal ske?

Nyd mandagen og hvis du har lyst, må du meget gerne følge bloggen, det gør du ved at trykke lige her nedenunder 🙂

image

 

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM

Lovejuliane

Her må der IKKE leges

Vores nye hjem er ved at tage form, vi har brugt det meste af Dinos ferie på at komme på plads og finde nye lækre ting til lejligheden. Vi tager lidt rum for rum, og lige som Dino troede vi var færdige med Victorias værelse, ville jeg have det helt anderledes derinde. Jeg følger flere skønne kvinder på instagram, der har nogle lækre profiler med fantastiske børneværelser, og en af dem har jeg taget kontakt til. Hun hedder Cille I finder hendes instagram her: cille_ahhop ind og følg hende hvis du ligesom mig elsker indretning. Cille kom hjem til os igår, og så gik vi ellers igang inde på Victorias værelse, der blev rykket rundt (billeder kommer når vi er færdige :-), kigget på forskellige muligheder for at skabe mere plads, og vi fandt ud af hvad der skulle blive, og hvad der skulle ud. Jeg tror Dino blev lidt træt hihi 😉

Dette er billeder fra Cilles profil…

image

image

Victorias værelse bliver nok et instagram værelse, som jeg kalder det, når alt står snor lige, og det ser ud som om her må IKKE leges. Men jo det må der godt, og så længe Victoria er så lille som hun er, og egentlig er ret ligeglad, synes jeg det er skønt, at jeg kan vælge indretningen på hendes værelse. Jeg synes i hvert fald Victorias værelse er meget personligt, jeg er ikke til den skandinaviske stil, jeg elsker ting der skiller sig ud og er hyggelige. Derfor er Victorias klædeskab også et gammelt skab, der er lavet helt specielt til hende. Ihhh hvor jeg glæder mig til at vise jer det færdige resultat 🙂

Nu skal der lige shoppes lidt flere ting til Victorias værelse… Nogle af dem har jeg fundet hos skønne Lirumlarumleg.dk

En af tingene jeg skal købe er denne skønne lampe som skal stå i  Victorias vindueskarm, jeg elsker vi kan bytte rundt på bogstaverne og gøre den mere personlig 🙂

julianeharkjaer.com

Du kan købe lampen her: Lirumlarumleg.dk

Dette indlæg indeholder reklame…

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM

Lovejuliane