Det her bliver jeg selvfølgelig nødt til at gøre ❤

I alarmberedskab juleaften

Først vil jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul. Jeg håber I har haft en skøn juleaften og har nydt første juledag.

Min juleaften var rigtig hyggelig, men mit indre system var totalt på overarbejde, og det vil jeg fortælle jer lidt om. Jeg har i flere måneder vidst, hvad vi skulle juleaften, og jeg har været meget nervøs for, hvordan det skulle gå. Vi var 17 mennesker sammen fem børn og 12 voksne, det er jo ret mange, men det synes jeg også er rigtig hyggeligt. Det der gør det svært for mig at være i det og slappe af, er at jeg er mor til skønne Victoria på et år som I ved. Dino og jeg lever meget stille og roligt, vi elsker at være sociale og have gæster men helst om dagen. Lige siden Victoria kom til verden, har vi prioriteret at være hjemme med hende om aftenen. Vi køre fuldstændig faste putte ritualer, og det fungere for os. Der har været et par få undtagelser, hvor vi er kommet sent hjem, men det er måske to gange, og det har været da Victoria var meget mindre. Så tanken om at skulle få Victoria til at sove ude om aftenen i sin barnevogn, har stresset mig i lang tid.

Victoria klarede dagen igår så flot, og vi fik puttet hende ved 19.30 tiden, men hun sov nok kun en times tid, så vågnede hun, og blev meget urolig. Jeg blev stresset med stort S! Hele mit system var i alarm beredskab, og min krop reagere med stress symptomer. Hjertebanken, svedeture og katastrofe tanker. Jeg synes, det er møg hårdt ikke bare at kunne slappe af i det, og jeg bebrejder mig selv for ikke at kunne tage det mere roligt, nu har jeg trods alt været mor i over et år… Men nej skræk senarierne begynder at tage form i mit hovedet. Puha!!! Lige her ved jeg ikke hvad jeg skulle have gjort uden Dino! Han tog styring, og det havde jeg brug for. Victoria kom op og var faktisk ret glad, hun havde fået en lur, så hun kunne lidt igen. Hun endte med at være med til at danse om juletræ og pakke gaver op, dog i nattøj og ikke i sin fine julekjole, men pyt med det.  Men kl 23 var hun FÆRDIG og panikken bredte sig igen i min krop! Vi skulle bare hjem nu! Heldigvis igen tog Dino styring fik pakket os sammen, pakket bil og fik os afsted ❤.

img_8828

Da vi kom hjem en times tid senere, var Victoria faldet i søvn i bilen, og vi kunne bære hende sovende ind i seng, og så kunne jeg mærke tårerne presse sig på. Jeg var virkelig ked af det! Hvorfor f… skal jeg have det sådan? Jeg har virkelig søgt hjælp mange steder, prøvet med positive tanker, og virkeligt snakket med mig selv, men det rykker bare ikke, og det er en kæmpe sorg.

Jeg ved, jeg er særlig sensitiv, og der er ting jeg ikke deltager i pga det, og det i sig selv er et afsavn. Men jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre ❤…

Men bortset fra det havde vi en god juleaften, jeg var sammen med mennesker, jeg elsker meget højt, og jeg fik mega gode julegaver Hihi… Dagen Idag har vi brugt herhjemme bare os tre. Vi har slappet af og bare været trætte og nydt hinanden. Vi har været ude at gå en tur, hvor Victoria fik prøvet sin nye cykel hun elsker den ;-).

Dette er et meget følsomt emne for mig, og nu er I blevet lukket lidt ind i hvorfor jeg nogen gange har det svært ❤.

img_8827

img_8812

Er hun ikke dejlig? 🙂

 

 

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM

<div

   

10 kommentarer

  • AC

    Juliane hvor er din flotte sorte kjole fra? 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina KH

    Glædelige juledag kære Juliane,

    det er så ærgerligt, at du skal have det sådan, når nu du glæder dig og trives med dem du har kræ.
    Jeg tænker der skal medicin til.
    Særligt sensitiv, så må hjernes balance mangle noget.
    Vil anbefale dig at læse på radiodoktorens hjemmeside.
    Knus og hils både mand og smuksakken:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julianeaxen

      Kære Tina

      Det må jeg prøve at læse derinde. Jeg ved ik om hjernen mangler noget, det er jo nok mere et personligheds træk. ❤ tak for tanken.

      Stort knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Jeg er særligt sensitiv præcis som dig, og har også været plaget af katastrofetanker, stress, en krop i alarmberedskab osv osv siden mine kom til verden. De er 5 og 2 1/2. Jeg har været ramt af fødselsdepression begge gange og har haft det slemt. Psykologbehandling hjalp for mig og så har tiden virkelig også gjort en masse. Både det at børnene bliver ældre og mere forudsigelige og det at man hviler mere i forældreopgaven. Det er hårdt mens det er værst, men jeg tænker også, at det nok skal blive lettere for dig meget snart. Mange kærlige tanker. ☺❤ og glædelig jul fra en med-holbækker 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julianeaxen

      Kære Karina

      Tusind tak for at dele ud omkring din egen historie. Jeg synes ikke det rykkede så meget for mig at gå til psykolog men jeg tror helt sikkert du har ret det bliver mere forudsigeligt og nemmere når de er bare lidt mere selvkørende ❤.

      Stort knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Hejsa
    Uha jeg kender det alt for godt selv. Men for 1 måned siden blev det bare for meget for mig og jeg gik til lægen og fortalte hvordan jeg havde det. Hun synes jeg skulle prøve at tage en lille dosis anti-drepressiv. Jeg var meget imod det i starten, da jeg har prøvet det før og ikke ønskede det igen. Men hun lovede mig at det ville hjælpe på alt det stress og katastrofe tænker…. og ved du hvad… det har det virkelig gjort. Jeg ville ønske jeg havde vidst det før. Så kunne jeg ha nydt min dejlige dreng fuldt ud, helt fra starten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julianeaxen

      Kære Anette

      Hvor er det fantastisk at høre hvilke piller får du og hvor meget? Jeg troede ikke de hjalp på stress? Jeg har det ligesom dig jeg har fået det før og har ik lyst til at starte igen. Men din besked giver mig stof til eftertanke ❤.

      Stort knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anette

      Jeg får sertralin 50 mg. Og det virker bare helt vildt godt. Men en kombi af medicin og terapi er nok det bedste. Så det er jeg fuldt igang med. Jeg vil altså have det godt. Og nyde tiden med mit barn. Uden at tænke alle de katastrofe tanker og angst anfald

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • julianeaxen

      Tusind tak det må jeg lige undersøge rigtig godt nytår 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det her bliver jeg selvfølgelig nødt til at gøre ❤