Sov dejligt lille skat

At være lykkelig og at kunne sige fra

Denne graviditet har gjort noget ved mig på mange måder, jeg har lært utrolig meget. Fra at starte med næsten 3 måneder i sengen med konstant kvalme, til at tage 27 kg. på og skulle slippe angsten for ikke at tabe dem igen. Jeg bliver virkelig udfordret på at slippe kontrollen, og det er virkelig en stor prøvelse for mig, som jo nok er lidt af en kontrolfreak!

Jeg ved aldrig hvad dagen byder mig, og jeg kan få det skidt fra det ene øjeblik til det andet. Men jeg har lært at lytte mere til min mavefornemmelse, og det ser jeg som et rigtig godt tegn. Jeg har jo taget medicin hele min graviditet, og det fylder jo helt klart en masse i mine tanker, for jeg kan allerede nu føle mig som en dårlig mor, når jeg tager en pille, men som min jordemor sagde til mig “hvis du ikke har det godt, har baby det heller ikke godt, og så slip det for du kan ikke gøre noget ved det”. Det hjælper mig at tænke på det, når det er helt skidt. Og det er en ting jeg er lykkelig for, jeg har simpelthen haft de bedste mennesker omkring mig i denne graviditet, fra jordemor til læger, Dino, min Doula, min familie og alle jer kære læsere, der også bakker mig op tak ❤️.

Men jeg tror den allervigtigste lære for mig er, at jeg er blevet meget bedre til at sige fra. Jeg lytter mere til min krop, jeg har den jo ikke alene, så jeg skal også passe på guldklumpen i maven. Men jeg håber, jeg tager det med videre i livet, når guldklumpen er kommet til verden, for det føles faktisk rigtig fedt, at kunne sige her til og ikke længere.. Hvilken gave.. Det er stadig ikke nemt for mig, men som tiden går, og jeg får mindre og mindre overskud, tænker jeg hele tiden, det vigtigste er at lillepigen og jeg har det godt, og det gør det noget nemmere at sige fra.

Idag skal jeg scannes for at se hvordan lillepigen ligger, og så får jeg at vide om jeg skal have et kejsersnit. Jeg har sagt nej tak til vendingsforsøg efter grundig samtale med min Doula og Dino, og jeg føler det er den helt rigtige beslutning for mig.. Men nu må vi se hvad de siger idag jeg er SÅ spændt ❤️.

Derfor er jeg lykkelig, taknemmelig, overvældet, mega skræmt for min nye rolle som mor, fyldt op med kærlighed og ikke mindst mega overdrevet spændt 🙂

Her er et mave billedet fra igår 🙂 tag godt imod mig plus 27 kg. (Helt uredigeret) ❤️.

 

julianeaxen.com

Gravid uge 37 🙂

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM

<div

   

12 kommentarer

  • Sophie

    Hej Juliane,
    Du skal nok få smidt kiloerne igen, det må ikke fylde for meget. Jeg blev selv mor for 2 mdr. siden, tog 20 på og mangler 5, spiser sundt og også sødt indimellem, så det kommer af sig selv over tid. Fokus er på baby, så glemmer du det andet.. Pøj med det hele.
    Hilsner,
    S

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julianeaxen

      Hej S

      Du har helt ret men det giver nok sig selv lidt når baby er der ik? der er vel ikke så meget tid til at tænke på det hihi 🙂 flot du har tabt så meget.. og tillykke med din guldklump 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Du ser så smuk ud! ❤️ indbegrebet af kvinde

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille

    Jeg er også gravid – dog kun lidt over halvvejs og jeg glææææder mig til at se gravid ud og ikke bare lidt små fed ud
    Smuk mave!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julianeaxen

      Uh det kan jeg godt huske men nyd at maven ikke er i vejen lige pludselig forsvinder dine fødder 🙂 Og tillykke <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • vibeke

    du ser rigtig flot og stor ud he he

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Hej Juliane.

    Håber det gik godt i dag, vil høre om du ikke vil lave et indlæg med hvorfor du har sagt nej tak til et vendings forsøg, hvis lille pigen ikke ligger rigtigt?:-)
    Rigtig god weekend til jer. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julianeaxen

      Hej det kan du tro jeg vil 🙂 prøver at nå det se senere Idag.. Rigtig god weekend knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tine

      Ville spørge om det samme, kan ikke forestille mig en årsag til at sige nej, men ved heller ikke så meget om at vende “forkert”. Så er totalt spændt! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • julianeaxen

      Jeg skriver om det asap i aften eller imorgen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sov dejligt lille skat