Dag 5 på N 38

Så er det blevet søndag og dag 5 på N 38, jeg fik ikke blogget om indlæggelsen igår desværre, men havde ikke overskuddet til det, så det blev et gæsteblog indlæg som er noget nemmere :-).

Dagene herinde kan godt være lidt lange, jeg er stort set sengeliggende hele dagen, og når jeg har hovedpine, kan jeg ikke overskue at læse eller se tv – desværre. I hverdagene er der nogle aktiviteter herinde, vi går til gruppe psykolog, afspænding og så er der et rum hvor man kan lave nogle trænings øvelser. Men alt dette er selvfølgelig kun hvis man er frisk nok til det.

Jeg synes det svinger meget, hvordan jeg har det, dog har jeg meget kvalme, og så er der abstinenserne, dem skulle jeg lige vænne mig til. Min hovedpine føles også helt anderledes end når jeg er på medicin, den rammer mig på et sekund, og så gør det bare ondt. Jeg er meget spændt på, hvordan jeg får det når jeg kommer hjem, jeg er i en isoleret verden lige nu, hvor det eneste der er fokus på er os 6 der er indlagt sammen, og vi er alle i samme båd, det betyder meget.

Når man som jeg lider af kronisk hovedpine, er det meget rart at være sammen med andre der forstår mig. Ude i den “virkelige verden” bliver jeg ikke forstået, det føler jeg i hvert fald selv meget. Hovedpine er noget man bare tager en pille for, men at lære at leve et liv med kronisk hovedpine har taget mig mange år og jeg øver mig stadig.

Jeg er så heldig at have mødt en mand som prøver at forstå mig, så godt han kan, og han hjælper mig virkelig meget. Men som han også siger til mig, så skjuler jeg det meget, og det har jeg også gjort. Men jeg er blevet enig med mig selv om at det bliver nødt til at slutte, jeg skal sætte ord på og putte mig selv i første række – det bliver en prøvelse.

Nu er det min fødselsdag på tirsdag, og det er lidt underligt at skulle være her på N 38 og have fødselsdag, men jeg håber det bliver en hyggelig dag, og at der når nogle gaver frem til Glostrup Hospital – hihihi 🙂

Nu vil jeg hoppe i seng igen og nyde den sidste dag på min enestue som jeg har her i weekenden 🙂 Tak fordi I følger med og støtter mig på sidelinjen, jeg kan ikke sætte ord på hvor meget det betyder for mig TAK ??????…

Lige en hospitals selfie 🙂

IMG_2790.JPG

   

15 kommentarer

  • Kristina

    Kære Juliane. Jeg forstår dig godt. Jeg kan godt forestille mig at ha’ kronisk hovedpine. Giver dog et stort kram og kæmpe knus fra mig. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Torben

    Kære Juliane…. Du skal bare vide, at jeg tænker meget på dig – kram Torben

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Conny Trane Ben Attaia

    Jeg ønsker dig al mulig held og lykke. Jeg var indlagt i maj måned. Det bliver en hård tid, men også en tid hvor du lærer at lytte til og mærke din krop. Og kroppen er ærlig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Juliane

      Kære Conny!

      Ja det tror jeg bliver helt underligt at kunne mærke kroppen på en helt anden måde. Dejligt det har hjulpet dig og tak for din hilsen det varmer 🙂

      Stort knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Juliane

      Ja det er nemlig rigtigt og jeg glæder mig til at kunne mærke min krop igen 🙂 Stort Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du rammer virkelig hovedet på sømmet. Jeg lider også af kronisk hovedpine og migræne og min historie minder meget om din.
    Jeg tror det er meget naturligt at man prøver at skjule hvor ondt i hovedet man har, fordi de færreste kan forstå hvad det vil sige. Som du skriver “så tager man bare en pille”. Jeg føler det til tider skamfuldt at have så meget hovedpine og de fleste udenforstående mener bare jeg skal drikke et glas vand og så går det over.
    Jeg tror man på egen krop skal have prøvet at have så ondt i hovedet at man hverken kan tænke eller være til, for at forstå hvad det vil sige.
    Jeg ønsker dig alt det bedste og sender masser af kærlighed og god karma til dig. Tak fordi du deler din svære kamp. Så modigt og stærkt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Juliane

      Kære Janie!

      Det er så rart at høre om nogen der har det lige som en selv, det har altid givet mig enormt meget. Derfor har jeg valgt at dele min historie med jer, og så betyder det rigtig meget for mig at I sætter pris på det, så tusind tak for at skrive det til mig, det varmer rigtig meget.

      Stort knus Juliane

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Sender dig en tanke da jeg selv har været igennem det 3 gange. Ved hvor hårdt det er, du er sej. Har selv kronisk hovedpine og migræne. Øv! Jeg har også fejret fødselsdag på N38. Fik besøg og spiste mad på værelset vi havde bestilt udefra. Var hønesyg men lidt fødselsdag skulle der da være 😉 Tillykke, hip hip hurraaa 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Juliane

      Kære Malene!

      Tak for det 🙂 Ja det er ikke det sjoveste sted at holde fødselsdag, men det er på min uge 2 så håber jeg har det lidt bedre der.
      Jeg håber du har fået det bedre efter du er afmedicineret ❤️.

      Knus Juliane

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • jette pedersen

      Hej
      Jeg er selv i en situation med migræne 14 dage om måneden og spændingshovedpine de resterende. Pga tarmbetændelse er alle piller mod spændingshovedpine taget fra mig så jeg er rimelig frustereret.
      Hvad går sådan en afvænning ud på, er det fordi man har taget så mange piller at de kan give hovedpine?
      Knus Jette

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Juliane

      Kære Jette!

      Det er jeg virkelig ked af at høre. Ja en afvænning er når man tager for mange smertestillende piller så begynder de at give en hovedpine, og det mønster skal brydes.

      Held og lykke med det.

      Stort Knus Juliane

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Juliane

      Kære Jette!

      Tusind tak og du har helt ret 🙂 det er en lag og sej kamp men jeg skal igennem det…

      Knus Juliane

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gæsteblogger Karina Christiansen. Karina taler ud om sit forhold til Dennis Knudsen og deres fælles barn