Er du træt af at betale for meget for din parfume?

Det bliver en kamp resten af mit liv

Jeg har lige fundet ud af, at jeg har talt forkert med hensyn til min afmedicinering… Jeg er længere, end jeg troede, det er fantastisk! Jeg har hele tiden sagt jeg er færdig d. 26 oktober, fordi jeg blev indlagt d. 26 august. Men hvis jeg tæller uger, var der i tirsdags d. 21 oktober gået 8 uger, det vil sige imorgen er det 9 uger.

Men jeg er faldet i…. Derfor ved jeg nu, at det bliver en kamp resten af mit liv! I lørdags skulle vi fejre min kærestes fødselsdag, jeg var meget spændt, og jeg havdet glædet mig enormt meget til at fejre ham, og jeg nød at vi endelig kunne holde en aften kun for ham… Jeg skulle møde noget af min kærestes familie og nogen af hans venner for første gang, derfor ønskede jeg også inderligt, at jeg havde det godt og var frisk. Men nej!!! Selvfølgelig vågnede jeg med mega gigantisk hovedpine, jeg var dybt ulykkelig, det er meget svært at forklare hvor ked af det jeg var, nu skulle vi endelig have en festlig aften, og nu sad jeg der med hovedpine :-/ Men jeg tænkte det må blive bedre, jeg gik en tur og fik noget luft, og prøvede ikke at stresse for meget og tage den med ro. Jeg ville klare den!!! Men kl. ca. 16.30 gik det helt galt, jeg blev simpelthen så dårlig, jeg kunne ikke rejse mig fra sofaen, jeg lå med en is pose på hovedet men intet hjalp… Jeg så ingen anden udvej end at tage smertestillende..

Jeg kunne vælge at gå i seng, og ikke deltage i aftenen, hvilket jeg ville være ked af, og jeg synes det var synd for min kæreste. Jeg er nu så heldig, at have en kæreste der er meget forståelig, og han foreslog de kunne gå ud og spise, men han havde bagt hele natten og dagen for at være klar, bordet var dækket og alt var købt ind – det kunne jeg slet ikke gå med til… Jeg tog derfor 2 kodimagnyler og en kvalmestillende pille, jeg synes der gik uendelig lang tid før de virkede, og tiden gik, gæsterne skulle komme kl. 18.00 og klokken nærmede sig 17.30. Lige inden gæsterne kom, begyndte pillerne at virke – Puha endelig… Jeg gennemførte aftenen, og jeg tror ikke at nogen bemærkede noget overhovedet, det er jo det med denne sygdom, folk kan ikke se det på dig, medmindre de kender en virkelig godt…

Men netop denne aften gik det op for mig – det bliver en kamp resten af mit liv, og der er ingen tvivl om at der også er noget psykisk i det… nemlig denne aften måtte jeg bare ikke blive dårlig, og så sker det selvfølgelig!!!  Men hold op det koster at gennemføre sådan en aften, jeg har sovet meget dårligt i nat pga. mega hovedpine og dagen idag har også været svær, og det er nu det bliver rigtig svært. Jeg kan næsten ikke overskue flere smerter og ikke at have nogen energi, jeg har haft så uendelig meget lyst til at tage noget smertestillende i nat og idag, men jeg ved også at det så kun er et spørgsmål om tid, før jeg er tilbage på et overforbrug… Men hvad skal jeg dog gøre, jeg vil SÅ gerne have et liv…

Kronisk hovedpine og migræne er så invaderende at leve med, det jeg synes er det allersværeste er, at jeg ALDRIG ved hvordan jeg har det når jeg vågner om morgenen, det gør det meget svært at planlægge noget, uden der er risiko for at det bliver aflyst… Det er en sygdom der tager enormt meget af min livskvalitet og det gode humør, jeg bliver ked af det og enormt sårbar…

Men det gode ved denne weekend er at min kæreste havde en hyggelig aften, og det havde jeg også, da jeg først fik det bedre 🙂

Her kan I se lidt billeder fra aftenen, ved godt kvaliteten ikke er den bedste, men arbejder på at finde det helt rigtige kamera til mit bloggeri 🙂

julianeaxen.com

julianeaxen.com

julianeaxen.com

 

 

 

   

6 kommentarer

  • Louise Agerskov

    Kære Juliane.

    Jeg synes, at du har været sej igennem hele forløbet! Det er hårdt at kæmpe hvad enten det er fysisk eller psykisk! Husk på, at vi alle har vores at kæmpe med. Det kan ikke altid lige ses på overfladen – vi lærer alle at skjule vores “svagheder”. Men hvad er det vi kæmper for? Vi kæmper alle for at være perfekte både fysisk og psykisk. Men hvad vil det sige at være perfekt? Det er jo individuelt fra person til person. Vi tror vi ved, hvad folk forventer af os, og forsøger derfor mange gange at leve op til det. Men hvem er det i virkeligheden vi fejler overfor? Os selv!

    Det er svært at erkende. Tro mig, jeg ved det! Husk på, at vores mænd har valgt os som de kvinder vi er. Dino er din daglige støtte, og jeg er sikker på, at han elsker dig for den smukke og søde person du er.

    Du skriver, at du har det dårligt med at måtte ty til smertestillende medicin for at “overleve” fødselsdagen… Men hvad betyder en enkelt gang, når du endte med at sejre? Keep up the good work! Vær hellere stolt af dig selv for at have modet til at kæmpe <3 Det er vejen frem!

    Knus fra mig til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Juliane

      Kære Louise…

      Først 1000 tak for din søde besked, den blev jeg rigtig glad for… Jeg tror det kan være svært for mig nogen gange, fordi jeg selv er så åben, at se at alle kæmper med noget. Vi har så meget facade og det skal være rigtigt og perfekt i dk… som du selv skriver vi tror vi ved hvad folk forventer af os…
      Men dine ord er så rigtige jeg sejrede – det er nemlig rigtigt 🙂 Du er skat tak!

      Pas på dig selv kæmpe knus Juliane

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe Thejll Jensen

    Kære Juliane

    Jeg vil give Janie så meget ret; det hele handler i bund og grund om accept af tingenes tilstand og ikke mindst give dig selv lov til at få den ro, som smertestillende giver, men husk at føre hovedpine dagbog, så du ikke falder tilbage i det gamle mønster.

    Og så vil jeg anbefale dig at læse “sketeorien” den kan klart anbefales til alle, som har en kronisk sygdom.
    Det kan godt være, at man ikke har den samme sygdom, som vedkommende i historien, men man kan stadig relatere til historien fra egen hverdag.

    Pas på dig selv og tag en dag af gangen!
    Og så håber jeg for dig, at du finder den form for afslapning/behandling, som giver dig den ro, som du har brug for i hverdagen. Om det er gåtur, middagslur mm det er lige meget bare det der virker for én:-)

    Mange hilsner
    Dorthe

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Juliane

      Kære Dorthe!

      Tusind tak for din besked. Jeg har ført hovedpinedagbog i snart 15 år, så den rutine er jeg inde i og ved hvor vigtigt er, da man lynhurtigt glemmer hvordan ens hovedpine har været de sidste dage.

      Jeg prøver at rumme mig selv selv, min sygdom og mit liv nogle dage er bare hårdere end andre. Men jeg prøver at passe så godt på mig selv som muligt 🙂 Går nogle lange ture og laver ikke for mange aftaler. Tak for dine gode råd og søde tanker det betyder rigtig meget 🙂

      Stort Knus Juliane

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Juliane

    Du skal ikke dømme dig selv så hårdt. Fra en som genkender din beskrevne situation, vil jeg sige jeg godt kan forstå du valgte at tage et par piller for at gennemfører den vigtige dag.
    Du må tilgive dig selv og din krop og accepttere den ikke altid er på toppen. Det vigtigste er nu at du ikke falder tilbage i de gamle mønstre, stå fast på den gode retning du har valgt og tillad dig selv en gang imellem benytte dig af smertelindring.
    Hvor er det dejligt du har en kæreste som støtter dig, det er guld værd. Glæd dig over det og vid at han værdsætter dit offer.

    Knus Janie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Juliane

      Kære Janie!

      Tusind tak for din besked 🙂 Og du har helt sikkert ret i det du skriver… Jeg skal acceptere, at jeg bliver nødt til at tage smertestillende nogen gange, og stadig passe på antallet af piller ikke stiger… Du kan tro jeg er glad for min kæreste og hans måde at håndtere mig og min hovedpine på 🙂

      Jeg håber du har det godt…

      Stort Knus Juliane

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er du træt af at betale for meget for din parfume?