En uge fyldt med kærlighed

Det vigtige møde

Idag har jeg været til et møde ang. min fremtid som kronisk hovedpine patient, det var rigtig hårdt, men jeg ser fremad og håber på det bedste.

Når man som jeg har haft en lidelse i 24 år, er der rigtig mange følelser forbundet med det. Hver gang jeg skal fortælle min historie, og hele forløbet bliver jeg meget berørt, fordi netop denne del af mit liv har påvirket så mange andre områder i mit liv. Der er mange ting jeg ikke kan, og som jeg må vælge fra, jeg har ikke drukket alkohol i snart 14 år og bare det gør at man bliver udelukket for mange ting, der er mange fysiske ting jeg ikke kan som at løbe, hoppe osv. for ikke mindst at nævne alle de sociale ting jeg går glip af, fordi jeg ligger hjemme med hovedpine.

Det er SÅ vigtigt at have nogle gode og forstående veninder og en familie omkring sig, da jeg også kan komme til at svigte dem, fordi jeg har det dårligt. Hver gang jeg skal forklare om mit helbred, ville jeg ønske at folk kunne komme ind i mit hovedet og prøve det. Det kan IKKE forklares hvordan det er at have ondt i hovedet hver dag.

Jeg ved der er fokus på medicin overforbrug i rigtig mange hovedpine tilfælde, og det er rigtigt at hovedpinepiller giver hovedpine, men når man som ung gerne vil have et liv, er det meget svært at sige nej tak til piller hvis det gør at man kan deltage evt. et et socialt arrangement. Men jeg gør selv alt for at holde medicin forbruget nede.

Dagen idag har sat mage tanker og følelser igang, og dette er ikke en klagesang fra mit vedkommende, dette indlæg er blot et indblik i en helt almindelig kvindes liv med kronisk hovedpine og de kampe der kan være med det….

Da jeg var på vej til mødet idag mødte jeg en hjemløs som sad i kulden med sin hund under et tæppe, jeg havde travlt så var på vej ned af trappen til metroen, men jeg vendte om han sad og frøs og rystede, jeg gav ham nogle penge og tænkte det skal nok gå alt sammen det sætter ens liv i perspektiv ?. Vi skal huske at passe på hinanden og i denne kolde tid er det ikke sjovt at være hjemløs.

Rigtig god dag til jer allesammen ?  

 

 

   

4 kommentarer

  • Tina Hoffbeck

    Godaften søde Juliane,

    har også sendt en mail på privaten:-)

    Jeg håber at oplysninger og læring i vort land, kan gøre, at de som heldigvis ikke er syge, får en bedre forståelse og rummelighed overfor syge.

    Ligedan med mange andre ting. Vi skal alle lære at have intuition, empati.
    Med respekt, accept og tolerance kommer vi langt:-)

    Ligesom du i dag fik medfølelse for en hjemløs. Det må være frygteligt at være hjemløs, jeg ved godt nogle selv vælger det, mere eller mindre selv, men jeg tror dog de fleste ønsker sig et varmt hjem.
    Havde jeg kræfter og økonomi til det, så ville jeg gerne lave en del af gården til et herberg for netop hjemløse.

    Håber på en holdbar løsning for dit vedkommende:-)
    De bedste hilsner fra Tina
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Juliane

      Kære Tina!

      Tusind tak for din besked og dine tanker. Jeg ønsker dig og din datter det bedste.

      Knus J

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh hvor kan jeg bare genkende din beskrivelse. Jeg har snart lidt af kronisk hovedpine og migræne i 50 år. Jeg har rendt til kloge og tossede som på ingen måde har kunne hjælpe eller fortælle mig hvorfor.

    Jeg er helt enig med dig i at kun hvis man selv har prøvet daglig hovedpine (fra jeg står op til jeg går i seng og så igen næste dag), kan man ikke sætte sig ind i hvad det vil sige.

    Heller ikke jeg drikker alkohol. Jeg deltager dog stadig i festligt lag, blog går jeg hjem hvis folk bliver for fulde – hvis det sker kan jeg jo tydeligt mærke at jeg ikke er fuld og derfor måske finder dem for platte.

    Det er endnu ikke lykkedes mig at finde noget som kan fjerne min daglige hovedpine, blot har jeg lige som du fokus på forbruget af medicin og at få søvn nok. Og så har det hjulpet lidt at spise palæo kost, men det tager bestemt ikke det hele.

    Håber du finder nogen som kan hjælpe dig.

    ILYG

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Juliane

      Hej!

      Tusind tak for din besked. Hvor er jeg ked af at høre at det også har ramt dig, det er virkelig hårdt at leve med. Men du har ret med fokus på medicin, søvn og kost kan vi gøre lidt men det forsvinder nok aldrig desværre.

      Rigtig god søndag.

      Knus
      J

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En uge fyldt med kærlighed