• ···
Så var jeg alligevel ikke så sej

Gæsteblogger Anna Warrington, Jeg har levet med smerter i 11 år, så det er efterhånden blevet en del af mig

Dagens gæsteblogger er Anna Warrington. Anna har bloggen annawarrington.dk, Anna blogger om et liv med smerter, hvilket jeg jo så meget kan sætte mig ind i, og derudover har hun en super inspirerende blog om sundhed og kost. Nu kommer du lidt tættere på Anna, så læs med her.

julianeharkjaer.dk

Hvornår startede du med at blogge og hvorfor?

Jeg startede med at blogge for 2,5 år siden, da jeg altid har elsket at skrive. Når jeg skulle slappe af, så skrev jeg. Tanken om at blogge havde ligget og luret i mine tanker i en del år, men jeg var fast besluttet på ikke at starte før, jeg havde fundet min stemme. Jeg ville gerne være sikker på, at jeg selv følte, jeg havde noget at bidrage med, før jeg satte mig til tastene. Min blog skulle ikke bare skrives for at jeg havde noget at skrive, men skulle være noget, jeg selv kunne stå inde for. Jeg besluttede derfor, at bruge min egen historie som hoftepatient som et springbræt til at snakke om sundhed. Der er mange syn på sundhed i medierne i dag, og der er ligeså mange opfattelser af ’sundt’, som der er forskellige mennesker. Det er en jungle at navigere i, så det var vigtigt for mig ikke at påtage mig en forceret ’ekspertrolle’, der gav andre gode råd. Jeg skriver udelukkende ud fra mine egne erfaringer med træning, mine tanker om aktuelle sundhedsdebatter og mine følelser, når det handler om det svære emne, sundhed. Kan andre så bruge det jeg skriver, så er det helt fantastisk.

Du skriver blandt andet om et liv med smerter, hvordan håndtere du at leve med smerter og hvordan tager din omgangskreds det?

Jeg har levet med smerter i 11 år, så det er efterhånden blevet en del af mig. Som en usynlig ven, der altid er med, men som jeg ikke har bedt om. I mange år prøvede jeg at ignorere den ven, bekæmpe den og ikke tale om den. Det hjalp dog ikke. Min ven af smerte var desværre stædig og jo mere jeg kæmpede imod, jo sværere blev det at leve med. Jeg besluttede mig derfor at arbejde på, at acceptere mine smerter og tale mere om det. Jeg føler mig utrolig sårbar, når jeg snakker om mine smerter, og jeg er stadig ikke særlig god til det, når jeg møder nye mennesker. Min familie og ældste veninder kender min historie og de ved, at hvis jeg trækker mig tidligt og vinker smilende farvel, så betyder det sandsynligvis, at jeg har meget ondt og gerne vil hjem. Der behøver jeg ikke engang sige noget, da de kan se det. Min udfordring kommer blandt nye mennesker, hvor jeg gerne viser mit absolut bedste ansigt ude og gemmer mine smerter, til jeg kommer hjem. Det kan være svært for andre at forstå, når jeg ikke viser det. Men jeg vil ikke defineres eller begrænset af mine smerter, så jeg vælger selv, hvornår det bliver en del af vores venskab.

Hvad vil du gerne give af gode råd til andre der sidder derude med kroniske smerter?

Aldrig giv op! Verden kan synes virkelig svær og uretfærdig, så man kan hurtigt ende i en spiral af negative tanker, hvor det hele virker umuligt. Men der er mange derude, som kæmper med noget. Vi har alle vores problemer, nogle værre end andre, men ingen går i igennem livet uden smerte – på den ene eller anden måde. Mit bedste råd er nok, at blive ved med at arbejde på accepten, at få det bedste ud af livet og forsøge at arbejde med din krop, ikke imod den. Derudover vil jeg, om end jeg ikke selv er god til det, opfordre andre med smerter til at tale om det. Giv smerten et ansigt og vær ikke bange for, at være sårbar. Du kan stadig være sej, succesfuld og aktiv, selvom du har smerter.

Hvad er drømmen med din blog?

Min blog startede ikke med en drøm om hverken at tjene penge eller få mange læsere, så jeg har ikke nogen forretningsplan eller reel hensigt med bloggen. Den voksede stødt og roligt, og jeg blev ved med at have det sjovt, mens jeg skrev den. Min blog er mit lille univers, hvor jeg kan inspirere andre, men også selv blive inspireret. Så længe jeg nyder at skrive, så bliver jeg ved. Min blog er dog ikke min karriere eller et springbræt til en karriere, så jeg drømmer ganske simpelt om at have en stemme via min blog, hvor jeg forhåbentlig kan gøre andres dag bare en lille smule bedre med et blogindlæg eller to.

Hvor ser du dig selv henne om 5 år?

Det er et svært spørgsmål, især når jeg er fyldt 26, som jeg føler er en alder hvor, man gerne skal vide, hvad man vil med sit liv. Det er lidt et ’kritisk tidspunkt’ hvor du enten er på vej til at skabe din egen familie eller helt klar på dine karrieredrømme. Jeg er ikke rigtig der, men jeg er godt på vej. Om 5 år er jeg færdiguddannet kandidat i statskundskab med speciale i international politik, så jeg drømmer om at arbejde i udlandet – allerhelst New York, hvor jeg lige nu er i praktik for UN Women. Jeg drømmer også om, at jeg er glad i mit privatliv og er omgivet af dejlige mennesker, som giver mig lyst til at smile hver dag!

julianeharkjaer.dk

Tusind tak til Anna for at være dagens gæsteblogger 🙂

Du finder hendes blog her: Anna Waarringtin

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM

<div

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så var jeg alligevel ikke så sej