Skal jeg virkelig føde nu?

Gæsteblogger Katrine fra programmet “Nyskilt”, jeg er regnbuemor, men jeg er også skilsmissemor og det fylder desværre alt inden i mig

Dagens gæsteblogger er Katrine som er 34 år gammel, og som vi kender fra programmet “Nyskilt”, derudover har Katrine bloggen lilletutogmor.dk. Katrines datter hedder Vega Le, men er kendt som Lilletut på bloggen. Katrine deler rigtig meget på sin blog, hun er ærlig, direkte og sætter stor pris på god karma. Nu kan du komme lidt tættere på Katrine, som sidst men ikke mindst også er en skilt regnbuemor.

julianeaxen.com

Hvad har været den største omvæltning i dit liv efter du er blevet mor?

At være blevet mor har været en kæmpe omvæltning på så mange planer og niveauer i mit liv, at det nærmest ikke kan beskrives med ord. Skulle jeg vælge bare et ord, der kunne beskrive det bare lidt, må det være “OHH SHIT” ! Og se, allerede der er det to ord !

Mit liv blev, fra graviditeten var en (meget overraskende) realitet, anderledes. Og det meste af tiden desværre ikke bedre anderledes ! Jeg havde kvalme og kastede op fra 6.uge og frem til fødslen, jeg var svimmel og depressiv og græd hver dag. Jeg var to gange henne hos min læge for at snakke om muligheden for abort, for jeg kunne bare ikke ! Jeg kunne ikke være denne svage udgave af mig selv. Jeg kunne ikke undvære min fodbold, mit sociale liv og mit egentlige jeg. Jeg kunne ikke holde til at have det SÅ fysisk dårligt, og jeg kunne bestemt ikke være sygemeldt fra mit arbejde. Graviditeten kom jeg igennem takket være min jordemoder “for særlig udsatte”, medicin og en sygemeldning på 1-2 mdr. Jeg fik kæmpet mig tilbage på arbejdet, så jeg kunne gå på barsel til normal tid – og det var nok den største optur i graviditeten.

Da den smukke Tut kom ud, nåede vi til endnu en maraton-etape og jeg husker den nærmest kun i en tåge. Amningen lykkedes ikke, Tutti tabte sig og vores sundhedsplejerske var bekymret og kom nærmest hver anden dag. Følelsen af at “faile big times” som mor var alt dominerende. Min daværende kone (Vegas mama) og jeg kæmpede på alle fronter. Sexlivet var en skygge blot, søvn lige så og kampen for at overleve Lilletuts mange mange infektioner, sygedage og indlæggelse blev missionen i vores forhold. Vi ville gøre det så godt – og vi gjorde så meget, at vi glemte os selv hver især, den anden og os som par. Vi kørte et parallelt parløb for at klare hverdagens gøremål. Men vi stod trods alt sammen. Troede jeg. For midt i den sværeste tid, hvor Lilletut i feberkramper blev indlagt med en tårnhøj infektion på begge lunger, følte jeg hvor adskilte vi var; konen og jeg. Vi lå der i en en-mands seng på hospitalet, men konen føltes så langt væk at jeg ikke engang kunne røre hende. Jeg var så bange for at Lilletut skulle dø, og følte mig så alene. For konen var stået af. Hun havde en affære – fandt jeg ud af aftenen før min fødselsdag ca. 1 mdr efter. Og dér – lige dér – blev min familie taget fra mig. Og en del af mig døde!

Du er regnbue-mor hvad er der af fordele og ulemper ved det?

Så ja, jeg er regnbuemor, men jeg er også skilsmissemor og det fylder desværre alt inden i mig. En regnbueskilsmisse families dagbog kalder jeg også min blog. Og, btw, tror jeg, at jeg kan takke min blog for at jeg stadig er her (nogenlunde normal) den dag i dag. Den har taget mig gennem mine on-going personlige udfordringer ved at være lesbisk/biseksuel og nu skilt. Jeg tænker ikke til daglig over, at jeg har en regnbuefamilie. I mine tanker er min skilsmissefamilie ikke anderledes end andre skilsmissefamilier. Jeg glemmer også, at jeg har et barn med en anden pige – lige indtil jeg skal snakke med nogen jeg ikke kender eller ringer til det offentlige ! “Øhh nej, Vega har ikke nogen far – hun har en mama, da jeg har hende med en anden pige”! For Danmark og de gamle systemer er bare ikke bygget til en anderledes familiekonstellation end “far, mor og børn”.

Hvad er dit bedste råd til kommende mødre, var der noget du ville ønske du selv havde vidst?

At børn ændre ALT. Man ER nød til at ændre sig. Man ER nød til at prioritere sit barn højere end sig selv, sin kæreste og sin hund. Man ER udsat for psykisk (og fysisk) tortur – for NEJ, man kan ikke sove når man er træt eller spise når man er sulten !

Og så skal man vide at internet- og facebook-grupper ala “mødregruppe 20XX”, “børneværelset” osv osv er ren mødre-nazisme og direkte mobning på nettet ! Fald ikke i fælderne, undgå dem mest muligt!

Er der noget der er kommet bag på dig som mor?

Næsten alt er kommet bag på mig! At et lille bitte barn kan ændre SÅ meget for to (mere eller mindre) voksne mennesker! Hvor meget tingene kan sættes på spidsen, og hvor helt umenneskelig presset man kan blive på alle fronter. Men også hvor meget man kan elske. Kærlighed er bare ikke det samme efter man har fået et barn. Kærligheden til sit barn er så stor og massiv, at den fylder alt og gør én så følsom, sårbar og pludselig fuldstændig dødelig!

Vil du gerne have flere børn? og har du gjort dig tanker om hvor mange?

JA ! Jeg er så drevet af mine æggestokke at jeg lige – as we speak – har fucket mit seneste forhold op ! Jeg kan bare ikke slappe af og lade tingene gå deres rolige gang. Jeg har en indre-ADHD som har pacet tempoet i min mening om et forholdsudvikling op til en hastighed, jeg ikke engang selv kunne følge med i. For jeg vil så gerne have 3 børn i alt – og så mangler jeg jo 2 ! Og er 34 – snart 35 – JEG HAR TRAVLT !

 Hvor ser du dig selv henne om 5 år?

Puha, om 5 år ! Lige præcis sådan et spørgsmål der giver hjertebanken, øget puls og lidt svimlende fornemmelse. For jeg ville så gerne have en familie. En M/K kæreste, Lilletut og så 1 eller 2 børn (det sidste måske “bare” i maven) mere. Jeg håber jeg har fundet ro i mig selv. Jeg håber mine pt åbne sår efter min skilsmisse, er lukkede og at arrene er helet fint op. Jeg håber helt lavpraktisk at jeg har en altan, hvor jeg kan sidde og drikke kaffe, mens jeg nyder at Lilletut leger sammen med hendes søskende ude i gården. Og så håber jeg at jeg har et sommerhus eller en kolonihave. Sammen med min kæreste selvfølgelig.

julianeaxen.com

Tusind tak til Katrine for at være dagens gæsteblogger.

Du finder Katrines blog her: lilletutogmor

Facebook: Lilletut og mor

Instagram: lilletutogmordk

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM

</div

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal jeg virkelig føde nu?