Kommer mine læsere for tæt på?

Gæsteblogger Kit Nielsen, Reality Awarden 2015

Dagens gæsteblogger er Kit Nielsen som står bag årets Reality Award. Kit fortæller lidt om hvilke priser der uddeles, og hvem der er værter og hvorfor 🙂 Læs med her..

julianeaxen.com

Hvordan fik du ideen til Reality Awarden?

Ideen til Reality Awards fik jeg faktisk til TV-prisen i 2013. Jeg undrede mig meget over, at en genre som fyldte så meget på diverse tv-kanaler kunne være nomineret til blot én pris. Jeg arbejdede derfor videre på idéen om at lave et awardshow for reality-deltagerne, og i marts 2014 kom Reality Awards til verden i Bremen teater. Min idé var at skabe en fed fest og hylde reality-deltagerne for deres mod til at være sig selv.

Hvor mange priser skal uddeles til Awarden?

Vi uddeler 16 priser til awarden, de 13 af priserne er bestemt af juryen som består af Nikolaj Vraa, Ditte Okman, Dan Rachlin, Nikolaj Bonde og Rasmus Gejl. De sidste 3 hovedpriser er det Se & Hørs læsere, der kan stemme om, hvem som vinder.

Bliver det sendt i tv?

Nej det gør det ikke, men Se & Hør livestreamer hele showet, så det kan ses på deres hjemmeside. De filmer faktisk både rød løber, showet og efterfesten.

Tror du reality tv er ved at blive mere accepteret i Dk.?

Nej det tror jeg ikke, jeg tror heller ikke at Reality Awards er med til at gøre det mere accepteret. Jeg tror til gengæld, at i og med juryen, som har bestemt hvilke programmer der kan nomineres fra, har defineret, at det ikke kun er Paradise, Big Brother mm, der er reality-programmer, men også programmer som Fetterleins fristelser, Årgang 0 og Gift ved 1. blik, at det kan være med til at ændre folks opfattelse af reality-genren.

Hvem er værter til showet og hvorfor dem?

Anne Kejser, Gustav og Sidney Lee er værterne i år. Reality Awards er et awardshow der hylder deltagere på kryds og tværs af programmer og kanaler. Derfor er det meget vigtigt for mig, at der både er et SBS ansigt og et ansigt kendt fraTV3. Jeg ville gerne overraske med en værtskombination, som man ikke havde forventet. Jeg synes Sidney og Gustav er super skønne mennesker, og begge store reality-deltagere, der er dygtige til deres job og meget forskellige personligheder. Derfor ville jeg meget gerne have dem sammen. Anne Kejser er super professionel, kender genren, da hun har været vært på Big Brother, og så ville jeg gerne have en kvinde med som vært. Sammen synes jeg de tre udgør en super værtstrio, som jeg glæder mig til at se på tirsdag.

julianeaxen.com

Hvis du ikke har købt din billet endnu kan du gøre det her: Reality Award 2015

Du finder Reality Award 2015 på facebook her: Reality Award 2015

Tak til Kit for at være dagens gæstebloggere og lade os komme lidt tættere på Reality Awarden 🙂

 

8 kommentarer

  • futti

    Hvorfor reklamere for en person der lyver og bedrager alle mennesker hun kommer i nærheden af…
    Lidt skuffet over dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Juliane

      Hej Frutti!

      Du kan læse de svar jeg har skrevet til andre herinde… Jeg kendte INTET til Kit eller de sager før jeg lagde det op på bloggen…

      God weekend…

      Knus Juliane

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg forstår ikke at du vil give Kit Nielsen taletid på din blog?
    Hun er en bedrager og løgner, der både snyder folk for penge og bestemt ikke var den der “fandt på” at der skulle være en reality award. Til interesserede kan jeg derudover fortælle, at der føres juridiske sager imod hende på nuværende tidspunkt, netop på baggrund af hendes bedragerier. I min optik bør folk virkelig ikke købe billetter til det show, for dermed at støtte en bedrager.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Juliane

      Hej Sara

      Jeg kendte INTET til de sager, der lå mod Kit inden jeg lagde dette op på bloggen, det blev jeg gjort opmærksom på igår. Jeg har fjernet det fra min fb af samme årsag. Jeg ønsker ikke at blive en del af denne sag, og jeg kender ikke Kit personligt, og der er mange delte meninger omkring denne sag.

      Knus Juliane

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan ikke lade være med at undre mig over at Kit siger hun fik ideen, når jeg samtidig andre steder kan læse at det var Kit og Peter Birch som fik ideen til award showet. Læs http://irinathediva.dk/2015/01/peter-birch-sandheden-om-reality-awards-2015/
    Der er samtidig rigtig mange som gør opmærksom på at de føler sig snydt af Kit, så måske du skal passe på hun ikke snyder dig også.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Juliane

      Kære Janie

      Jeg kender ikke den rigtige historie, og jeg blev først gjort opmærksom på det, efter jeg havde lagt det på igår… Der er meget delte meninger om det, og jeg vælger ikke side i denne sag, det har ikke noget med mig at gøre.

      Rigtig god weekend

      Knus J

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Juliane

      Jeg vælger heller ikke side – jeg ville bare sige du skulle passe på dig selv 🙂 Jeg ville bare advarer dig om det som så skete – de mange reaktioner.
      Jeg oplever dig som et super sødt menneske og jeg synes bare du skulle passe på dig selv.

      ILYG

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Juliane

      Hvor er du sød Janie tusind tak 🙂 Du er en fantastisk kvinde kæmpe knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kommer mine læsere for tæt på?