Nu forstår jeg det virkelig

Gæsteblogger Maria fra bloggen Slinkypiinky, Når jeg ser blog indlæg som ”Jeg kunne aldrig finde på at afprøve godnat og sov godt” fra en mor til et søvn elskende barn, så får jeg tics!

Dagens gæsteblogger er Maria fra bloggen Slinkypiinky. Maria blogger om at være mor både med op og ned ture og om sin svære barndom. Nu svare hun på spørgsmål om bloggen og om at være mor læs med her.

julianeaxen.com

Hvornår startede du med at blogge og hvorfor?

Jeg startede med at blogge i 2012, kort efter jeg havde fået min søn. Jeg havde fulgt en håndfuld blogs over længere tid, og fandt meget inspiration, især til mine sy-projekter. Det fællesskab jeg kunne se i Blog land var også en stor motivationsfaktor, det ville jeg gerne være en del af. Blog land var dengang jo helt anderledes end det er i dag, og krea blogs var meget massivt repræsenteret. Jeg har lært mig selv at sy, og brugte blogs utrolig meget. Det er jo en slags gratis undervisning man kan finde derude. Sidenhen er jeg begyndt at blogge rigtig meget om min svære barndom, og hvilke tanker det afføder i mig, nu hvor jeg er blevet mor. Jeg bruger desuden også min blog som en slags udvidet Barnets Bog, og har mange tanker og hverdags øjeblikke, som jeg ønsker at min søn Alvin kan læse, når han er ældre. Jeg har også et lille projekt med at få bloggen printet i foto bøger, det er en virkelig god idé – et leksikon over vores liv, kan man vel sige :-). Jeg elsker at blogge, og det har givet mig enormt meget! Jeg har fået et par gode venskaber derigennem, et rigtig godt netværk og bruger det stadig meget på den kreative front også. Og så er det jo billigere end terapi, ha ha…!

Har du en grænse for hvad du vil dele med dine læsere på bloggen?

Jeg tænker faktisk ofte over hvor grænsen går, da jeg skriver en del personlige indlæg der omhandler min barndom. I de indlæg udstiller jeg jo egentlig både mig selv, men især mine forældre. Jeg har clearet det med min far, som elsker at følge med på min blog, og som er min største fan. Men de ord jeg skriver om min mor er knap så pæne – det tænker jeg indimellem over, om det mon støder hende, om hun mon læser med – men til syvende og sidst er det min beslutning, og så længe jeg ikke lægger billeder op, så er det jo mit fristed og mit råderum – og mig der har magten;-) Alvin er med i mange af mine indlæg, og jeg poster aldrig billeder af ham der viser for meget bar hud. I det hele taget tænker jeg over hvad jeg skriver om min søn og om mine søskende, de skal helst alle kunne læse det uden at have lyst til at bide tænderne sammen. Så en egentlig grænse finder jeg ved hvert enkelt indlæg, og det føles rigtigt for mig.

Hvad har været den største omvæltning i dit liv efter du er blevet mor?

Den altudslettende kærlighed jeg føler til Alvin holder aldrig op med at forundre mig. Livet har i den grad ændret sig, og at leve med så stor kærlighed – og frygt for at miste den – hver dag, det har selvfølgelig  ændret mig som menneske. Så jeg er da blevet noget mere voksen og ansvarlig, for det skal man jo;) Men jeg er også blevet meget bevidst om at nyde livet med dem jeg har omkring mig, for det kan vitterligt være væk i morgen… Men jeg er også sådan en mor der prøver at lære min søn noget om fanden i voldskhed på den gode måde! Så vi sover længe og spiser blødkogte æg mange morgener i ugen (jeg har et job med lange men få arbejdsdage, og elsker det!), putter under dynerne og gør lige det vi har lyst til. Tager i biffen på en tirsdag aften, på tur til Lego land med venner fordi vi har et par fridage foran os og på skovtur i snevejr hvis det er det der frister. Det dér med struktur og faste rammer er meget repræsenteret i mit job, men derhjemme får jeg hurtigt nok af det. Min mand er lige modsat, så vi har skulle finde en god middelvej der fungerer for os alle herhjemme. Jeg øver mig i det, men for pokker hvor jeg nyder det impulsive og spontane imens vi kan – på et tidspunkt skal han jo i skole, og så må jeg nok finde min indre voksne frem…

Er der noget der er kommet bag på dig som mor?

Alvin havde kolik som lille. Han skreg og skreg i tre måneder. Desuden sov han som en brækket arm indtil han fik dræn, da var han 15 måneder. Jeg blev meget overrasket over hvor hårdt det var! Jeg var så klar til at blive mor, og synes selv at jeg er ret cool og uhøjtidelig – og så tænkte jeg at mine mange års erfaring med pædagog job gjorde at jeg ville rule det shit. Men et barn der var så udfordret på søvnen; det havde jeg ikke kalkuleret med. Han sov højst 45 minutter af gangen som lille, og ofte meget mindre. Vi brugte ofte en time på at få ham til at sove, en time hvor han græd og græd og græd og…Når han så vågnede efter sine højst 45 minutter, ofte bare efter 25,startede det forfra. Det var ubeskrivelig frustrerende, at han aldrig kunne finde ro. Så ja, det kom virkelig bag på mig hvor vigtigt det er med søvn, og hvor essentielt det er at kunne samarbejde omkring sådan et barn. Min mand gik heldigvis hjemme under hele barslen sammen med mig, og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle have gjort uden ham! Jeg har lært en vigtig lektie; og det er at man skal passe så uendelig meget på med at kloge sig på andres vegne. Når jeg ser blog indlæg som ”Jeg kunne aldrig finde på at afprøve godnat og sov godt” fra en mor til et søvn elskende barn, så får jeg tics! Og får lyst til at hamre et svar i tasterne omkring hvor lidt man bare kan vide om andres situation, når man ikke har oplevet det selv. Jeg mener, jeg er ikke pro Godnat og sov godt, men har man levet i et vakum af skrig og gråd i et år, og har nerver så tyndslidte som ens favorit boyband CD i 90´erne – så er man fandeme undskyldt! Så kan vi ikke alle sammen være lidt mere overbærende med hinanden?

Hvor ser du dig selv henne om 5 år?

Om fem år? Puha, det var et krævende spørgsmål! Jeg drømmer om at gøre noget ved de kreative visioner, og bliver meget inspireret af alle mine blog og IG bekendtskaber der virkelig gør noget for at udleve det! Jeg har bare ikke fundet formen på det endnu. Så måske er jeg ”bare” her endnu? Med en stor skoledreng, et hus der er ved at være færdigrenoveret (Ha! Det ved vi jo alle godt aldrig sker med et 70´er hus!), en terasse der indbyder til en farlig masse drinks drukket i selskab med min mand, veninder og familie. En symaskine der kører derudaf, måske med fast besøg på kreative markeder. Og så bare harmoni. Harmoni og lykke, det er rigeligt til mig.

julianeaxen.com

Tusind tak til Maria for at være dagens gæsteblogger 🙂

Har du lyst til at følge Marias blog finder du den her: Slinkypiinky.dk

Facebook: Slinkypiinky

Instagram: Slinkypiinky

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM

</div

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu forstår jeg det virkelig