Er folk blevet fuldstændig sindsygt 

Gæsteblogger Vanja Carlsen, Min eks satte mig i en kæmpe giga million gæld

Dagens gæsteblogger er Vanja Carlsen, jeg har kendt Vanja siden, jeg lavede programmet mit publikumDer var Vanja en del af det publikum der fulgte mig, og jeg følte straks en forståelse fra Vanja, og vi har stadig kontakt idag, hvilket jeg sætter stor pris på. Vanja har et hjerte af guld, og hun står altid klar til at hjælpe andre. Vanja har nu startet bloggen Vanja Carlsen, hvor hun skriver om at være enlig mor til 3 skønne piger, om at vokse op på Christiania, om at blive gift første gang som 18 årig, at leve med en der drak, og senere blive gift med en mand i 5½ år og pga ham endte Vanja på krise center i 1½ år, hun mistede alt og fik en giga million gæld med sig fra eksén, hun har fået 2 store ryg operationer, og lever nu af en lille kontanthjælp. Via bloggen giver Vanja gode råd, bidrager med hendes erfaringer med livet og det eventyr der følger med.. Mød denne seje, smukke, fantastiske kvinde her…

julianeharkjaer.dk

Hvorfor startede du en blog?

Jeg startede min blog, fordi rigtig mange altid bad mig fortælle om de ting jeg har oplevet i mit liv, da jeg vitterlig har oplevet rigtig meget og mine piger altid ville have en af mine fortællinger som godnathistorie, da de var små og ikke dem fra bøgerne. Mange sagde til mig, at jeg skulle skrive dem ned eller skrive en bog, noget jeg ikke lige kunne overskue, men så begyndte venner og familie at sige, jeg skulle blive blogger, da jeg har så meget på hjertet. Jeg har aldrig læst en blog før jeg begyndte, men gjorde det så, for at skrive små historier fra mit liv, og så på sigt, samle dem til en minde bog, så de ikke bliver glemt, til mine pigers brug ude i fremtiden.

Du har et meget lille rådighedsbeløb om måneden, hvilket betyder du ikke kan give dine piger alt det de måske gerne vil have, hvordan takler de det?

Min eks satte mig i en kæmpe, giga million gæld, som gør jeg ikke må eje noget, og min ryg er kronisk dårlig, så jeg ikke kan arbejde den har været dårlig, siden jeg var 13 år og trods 2 store ryg operationer, er den kun blevet værre, så i dag skal hver en bevægelse gøres med forsigtighed, så et arbejde er 100% udelukket fra hospital og lægers vurdering af. Men mine piger er top fantastiske, trods vi ofte intet har og må sige nej, til rigtig meget, har det faktisk gjort os stærkere sammen, vi er et stærkt team, hvor man hjælper hinanden, de er ikke triste, som jeg er pga det, men det er ifølge dem, også fordi vi er gode til, at gøre ting sammen, være nærværende, gå ture, sidde i gården og spille, læse højt for hinanden, ting der er gratis ❤️  .

Er du nogensinde flov over jeres situation, føler du I bliver dømt?

Min mellemste kan godt ha det lidt svært med, at vi er så åbne om vores dårlige økonomi til andre, men ellers er folk overraskende fantastiske til at hjælpe os, og hvor jeg først syntes det var flovt at tage imod, da det altid var/er mig, der giver, har jeg lært, at det er ok, det er karmas lov, jeg får nu, noget af alt det jeg selv giver til dem rundt omkring og som jeg, når jeg kan, giver retur. Så jeg har `heldigvis´ aldrig følt, at folk dømmede mig, men dem der kender mig, ved jo også, at min situation er grundet, af den gæld min eks satte mig i, samt min ryg, og de ved, jeg før alt det, var en der knoklede, havde en sund økonomi og klarede mig selv, med bravor. Men det HAR været svært, følte min værdighed og stolthed, blev taget fra mig.

Hvad er det du håber at kunne gøre med din blog og hvad er drømmen med bloggen?

Drømmen med min blog er, at kunne bidrage med mine egne erfaringer, f.eks som hvordan jeg takler fattigdom, hvordan jeg klarede at komme ud af en psykisk voldelig forhold, give råd om alt jeg har lært og forhåbentlig være en person, der med min ærlighed og åbenhed, også om det der gør ondt og det der er pinligt, kan åbne døre for en MASSE andre, for vi er alle så ufattelige ens, når det kommer til stykket, men en `skal´ gå forrest, før andre tør tage skridtet. Men også for at fortælle om mit spændende liv, som er en rejse rundt i mange eventyrer, og hvis og NÅR jeg engang får min førtidspension, som alle mener jeg skal ha snart, så har jeg muligheden, for måske´ at tjene lidt, ved at fungere som en mentor, rådgiver, støtte, pause klovn, eller hvad man nu vil kalde det, via mine blogs.

Hvor ser du dig selv henne om 5 år?

Om 5 år, ser jeg mig selv som en man kender via disse sider, som hjælper folk i nød, kvinder i krise, fattige, børn, kamp imod en dårlig regering, mm, er fortaler for det jeg nu syntes der skal kæmpes for. Psykisk kan jeg ikke se mig lave noget, men via nettet, kan jeg bidrage med rigtig meget, og jeg håber at få en fast platform der, som forhåbentlig kan tage mig væk fra systemet, så jeg kan ånde igen og være selvstændig økonomisk. DET er drømmen :-).

julianeharkjaer.dk

Tusind tak til Vanja for at være dagengs gæsteblogger 🙂

Hvis du vil læse mere om Vanja finder du hendes blog her: Vanja Carlsen

Facebook: Vanjas blog

 

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM

</div

2 kommentarer

  • Sirine

    Jeg får håbet tilbage, når jeg læser kvinder der har boet på krisecenter, nu sidder i deres egen lejlighed. Bor selv på et krisecenter i København og er netop selv begyndt at åbne op omkring det på min IG, så kender helt sikkert til det der med at komme ud med det man sidder med, enten via blog eller noget helt andet.. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julianeaxen

      Kære Sirine

      Sender dig det største knus og varmeste tanker om en lys fremtid. Du er sej du er nået dertil hvor du er, og der venter også dig en skøn fremtid <3

      Stort Knus Juliane

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er folk blevet fuldstændig sindsygt