Der bliver nok lidt stille

Jeg øver mig i at blive et bedre menneske

Du ved aldrig hvad der venter rundt om hjørnet, men noget jeg virkelig har lært er taknemmelighed og kærlighed. Møder du folk på denne måde, kommer du langt. Jeg øver mig stadig, jeg kan sagtens blive irriteret og få sagt nogle dumme ting indimellem, men jeg tror på at vores tanker er med til at skabe vores fremtid.

Der var en der for nylig sagde til mig, at når jeg bekræftede mig selv i, at jeg har kronisk hovedpine og siger det højt til andre, vil det blive ved med at være der. Det er en diagnose jeg har fået for mange år siden, og det fylder meget i mit liv. Men hvordan skal jeg forklare min situation, hvis jeg ikke skal sige kronisk hovedpine? Det har jeg tænkt meget over, fordi jeg selvfølgelig gerne vil ændre denne situation… Så det må jeg arbejder mere på…

Men jeg er dybt taknemmelig for mit liv, og jeg værdsætter virkelig de mennesker der er i det, selvom jeg ikke ser mine veninder så meget mere, så har de har en speciel plads i mit hjerte..

Dette var blot lidt tanker fra mig om hvordan jeg hver dag øver mig i at blive et bedre menneske ❤️.. Hvad virker for dig?

image

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM

<div

   

6 kommentarer

  • Stine

    Jeg forsker i kroniske smerter til dagligt og hvad der skaber kroniske smertepatienter og “hvem” de er.
    Men kan altså ikke få mere eller mindre hovedpine uanset om man tale om den eller ej. Jeg ser faktisk at der er de patienter som accepterer smerten som et grundvilkår som har lettest ved at klare deres hverdag.
    Altså ikke forstået på den måde at de bare sidder ned i et højre og siger: at smerten kan de ikke gøre noget ved, så kan det også være lige meget. Men at de stopper med at bruge energi på at fjerne smerten og i steder finder ud af hvordan de kan indlægge pauser i dagligdagen (enten egentlig hvile eller ing som mindfullness , økonomisere med rressourcer). Mødte endda en som dyrkede yoga “for lige der rigtigt ar give smerterne lov til ar være der og rigtigt mærke dem”.

    Men smerten er en følgesven de ikke selv har bedt om, men han er det. Du ER altså ikke smerten, men du har en ven/skygge (altså du har en diagnose/lider af kronisk hovedpine). Det er jo en væsentlig forskel .

    PS. Kram til dig og du er jo ikke alene, men deler på den ene eller anden måde skæbne med 20 % af Danmarks befolkning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julianeaxen

      Kære Stine

      Det har jeg også brugt rigtig meget prøvet at acceptere smerten og gøre den til min ven. Men utrolig spændende forskning.. Det vil jeg gerne høre mere om ❤️

      Kæmpe knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • line

    Hej Juliane, jeg læste lige på bt om en pircing i øret som skulle trykke på nogen punkter ligesom akupunktur gør, også kom jeg til at tænke på dig, det kunne jo godt være at det hjalp 🙂 http://www.bt.dk/sygdomme/stines-daglige-hovedpine-stoppede-pludselig-min-piercing-har-hjulpet-mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julianeaxen

      Kære Line

      Tusind tak 🙏🏻 jeg må prøve det ❤️

      Stort knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catrine

    Kære Juliane.Kan godt se dilemmaet med hovedpinen.Men for mig er der stor forskel på om man “jeg har kronisk hovedpine” eller jeg er udsat for/ lider af kronisk hovedpine. Du er ikke din hovedpine.Du er udsat for en kronisk hovedpine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julianeaxen

      Kære Catrine

      Det var en god vinkel tak for det 🙏🏻❤️

      Kæmpe knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der bliver nok lidt stille