Ja Ja Jeg var utro

Nogle dage er jeg den sejeste mor og andre dage er jeg virkelig ikke sej

Imorgen har jeg været mor i 17 måneder, og derfor har jeg lyst til at fortælle lidt om, hvordan jeg har det i mor rollen, og hvad det har gjort ved mig.

For det første har det ændret mit liv på alle niveauer både psykisk og fysisk. Victoria er den dejligste smukkeste pige, og jeg er stolt over hun er min. Det at være mor for Victoria er et kæmpe stort ansvar. Jeg prøver at fylde hende med kærlighed, selvværd, omsorg og masser af sjov og ballade hver dag. Men der er også dage, hvor jeg bliver nødt til at sætte lidt ekstra grænser for hende, jo jo hun tester sin  Mor :-). Det kan være rigtig svært for mig, hele tiden at skulle være den voksne, nogle dage gider jeg virkelig ikke. Jeg ved ikke om der er andre, der kender denne følelse? At opdrage et barn kræve sin kvinde og mand. Min udfordring pt. Er mest om hun er for lille til at forstå, når hun går over min grænse og bliver ved med at teste mig… Men jeg prøver så godt jeg kan, at stå fast på de ting, der bare ikke går herhjemme.

Udover det har jeg rykket mig sindssygt meget som mor, nogle gange bliver jeg virkelig overrasket over mig selv. Min fantasi vokser dag for dag, jeg bliver jo nødt til at være kreativ i forhold til lege :-). Men der er bare ting som slet ikke er mig… F.eks at gå i svømmehallen, det var ikke mig før jeg blev mor, og det er bare heller ikke mig nu :-/.. Dilemma… Hvad gør I, hvis der er noget I ikke er vilde med, og det helt sikkert er godt for ens barn?

Min kærlighed til Victoria vokser dag for dag, det så vildt ❤. Jeg er så taknemmelig for, at jeg får lov til at opleve denne unikke kærlighed mellem mor og datter. Men det gør mig også meget skrøbelig. Jeg er SÅ bange for der sker Victoria noget. Jeg pakker hende ikke ind i vat, men jeg synes godt nok verden er liiddtt for stor og utryg til hende indimellem.. men det lære jeg nok at håndtere med tiden.

Det er da mega hårdt til tider især under sygdom, som vi har været ret hårdt ramt af her i 2017. Når jeg bliver ramt hårdt på min søvn, så fungere jeg virkelig dårligt! Det er jo også ren tortur. Min hovedpine bliver værre, og jeg taber ting, går ind i møbler osv. Det er bare ikke de fedeste dage. Men når Victoria så ligger der med høj feber, og sender mig et smil eller putter sig ind til mig, så er det det hele værd ❤..

Så ja det at blive mor, har for mig virkelig været lærerigt, og er det stadig. Jeg vokser med opgaven, og nogle dage er jeg den sejeste mor, og andre dage er jeg virkelig ikke sej, men det tror jeg heldigvis er helt normalt ❤… Hvad har været den største ændring i dit liv som mor eller far?

img_0113

Når man får lov at spise pølsehorn i bilen 🙂 Yes jeg havde forsvoret at Victoria ikke skulle spise i bilen, men hvad kan jeg sige.. Tingene ændre sig hele tiden ❤…

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ja Ja Jeg var utro