Det er en stor aften i aften

Nu kommer I meget tæt på

Som overskriften siger, så kommer I nu meget tæt på, men jeg føler alligevel, jeg vil dele dette med jer, da jeg er sikker på, at jeg ikke er alene om denne følelse, og jeg synes der skal sættes mange flere ord på, hvordan det er at bliver forældre, så her kommer Dinos og min status ligge pt.

Jeg skrev om min angst for nogle uger siden Nu rækker jeg ud, og rigtig mange dejlige mennesker kontaktede mig for at hjælpe, og jeg valgte at starte i terapi hos skønne Henriette. Henriette arbejder specifikt med nybagte forældre, og jeg følte mig mødt i mine følelser og forstået på en måde som gjorde mig 10 kg. lettere. Hos Henriette kunne jeg sætte ord på ALT intet var forkert – hvilken velsignelse. Jeg havde et par virkelig gode samtaler med Henriette, og så blev Dino hevet med, og vi har nu været der sammen to gange.

Vi har lige skulle lande i vores nye rolle som forældre, og hvordan er vi hver især sammen med Victoria, hvem gør hvad, og skal vi blande os i det den anden gør? Jeg synes faktisk hånden på hjertet, vi er nogle ret seje forældre, vi har simpelthen den gladeste pige som udvikler sig som hun skal, sover om natten og Victoria er vist det man kalder en nem baby ❤️, jeg har jo ikke noget sammenlignings grundlag, men det siger alle til mig, som selv har børn, det kan du læse mere om her Jeg tør næsten ikke sige det højt

Udfordringen er nu hvordan vi fortsætter vores forhold som forældre, kærester og med en travl hverdag. Der er ingen tvivl om, at jeg som person er meget hurtigt, jeg træffer hurtige beslutninger, og hvis der er noget jeg gerne vil, skulle det helst være sket igår. Dette kan godt give ens partner lidt stress i det lange løb og det forstår jeg godt. Det kan både være positivt fordi jeg rykker på mange ting og får dem gjort, men det kan også være negativt når jeg presser på for at få ting gjort, som jeg ikke selv kan ordne. Dino og jeg elsker hinanden, og der er ingen tvivl om, at vi begge to vil gå langt for at få et harmonisk og fantastisk forhold – heldigvis!

julianeaxen.com

Men hånden på hjertet så synes jeg ikke, det er helt nemt. Vi har været sammen 1 1/2 år, så der er også sket helt utrolig meget for os på kort tid, vi nåede ikke at være sammen særlig længe, så var jeg gravid, så flyttede vi i hus der skulle sættes i stand, så fik vi Victoria osv. der er hele tiden en ny situation, og jeg har nok lidt svært ved helt at lande og mærke mig selv 100 %. Lige nu læser jeg Louise L. Hay Helbred dit liv, fantastisk bog! Den rykker virkelig ved min tankegang, jeg har læst den hele, og er nu startet forfra, og tager den step by step.

Min udfordring er også, at jeg har svært ved at nyde nuet, jeg er altid på jagt efter noget andet, nyt, anderledes eller bare en forandring, og det underlige er, at når der så sker rigtig meget i mit liv, vil jeg bare have ro og nyde nuet, men lige så snart jeg er i nuet, så er jeg på jagt igen. Det skal jeg lige have kigget lidt på.

Men alt i alt har Dino og jeg det godt, selvfølgelig er der nogle ting i vores forhold som også kan blive bedre, og det skal det nok blive. Vi er jo meget forskellige, og det kan godt være svært indimellem, men hold op hvor har jeg lært at styre mit temperament, jeg tænker så meget over det og jeg er faktisk ret stolt af mig selv!

Jeg kan varmt anbefale Henriette Hviid du kan læse mere om hende her: Henriette Hviid

julianeaxen.com

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM

<div

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er en stor aften i aften