Derfor elsker jeg facebook

Prisen for at tage medicin under graviditeten

Nu er der gået 92% af min graviditet og der er 22 dage til min termins dato, ja og hvordan ved jeg det så præcis, det er fordi, jeg får en mail hver morgen fra minmave.dk, det er super hyggeligt, der står hvor langt man er henne i graviditeten og et godt råd til dagen.  Men jeg er faktisk rigtig stolt af mig selv, at jeg er kommet så langt i graviditeten, og at lillepigen har det så godt.

Min kroniske hovedpine har jo fyldt en del i min graviditet, det har jeg skrevet om før Bekymringer under graviditeten. Jeg tager stadig medicin for at komme igennem dagene, men jeg har valgt ikke at skrive så meget om det den seneste tid, da jeg havde brug for ikke at have så meget fokus på det. Men nu tager jeg bladet fra munden igen.. Det er ikke en dans på roser at have kroniske smerter under en graviditet. Der har fulgt en masse dårlig samvittighed og skyldfølelse med undervejs, men med hjælp fra de gode og støttende mennesker jeg har haft omkring mig, er jeg kommet igennem det indtil nu, og nu skal de sidste dage bare gå.

Jeg får noget medicin, jeg skal trappes ud af når lillepigen er født, og vi skal være indlagt på Næstved sygehus i hvert fald 7-10 dage for at tjekke om lillepigen får abstinenser, så helt omkostnings frit er det ikke. Men jeg er så tryg ved situationen, for jeg har en rigtig god fornemmelse omkring lillepigen, hun virker super stærk, og har klaret det så flot indtil videre, så det er jeg sikker på hun også gør, når hun kommer ud.

Men mit råd til jer, hvis der sidder nogen gravide derude eller som overvejer at blive gravide med kroniske smerter, bliv tilknyttet familie ambulatoriet og få en doula, det er virkelig det, der har reddet mig i dette forløb. Der har hele tiden været en, jeg har kunne kontakte, hvis jeg følte mig presset, var i tvivl om noget med min medicin eller bare havde brug for at snakke om den dårlige samvittighed, som er svær at undgå når du tager medicin.

Så langt så godt nu skal jeg bare lige helt i mål, men jeg er der snart 🙂

julianeaxen.com

 

 

 

 

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM

</div

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Derfor elsker jeg facebook